Dem der bærer byrderne. The bearers of the burden. 1881. Wikimedia.org.

Van Gogh i mørket

Van Goghs kyndelmisse

af Carsten Dybkjær

Kyndelmisse er midt i vinterens mørke. Fra nu af kan det kun blive lysere.

Bønderne checker, hvor meget foder, der er tilbage. Klarer vi os gennem vinteren? Kommer mennesker og dyr levende frem til vår og sommer?

Mennesker går til kirken. Her får de deres lys velsignet. Så kan de lyse den mørke tid ud. Det er kyndelmisse – messe for kandelaberne (lysene).

Stjernen over mørket

Stjernen over dybet. Van Gogh. AI tegning Carsten Dybkjær

Van Gogh beskriver hvordan det er, at være i dybet – ikke vinterens dyb, men dybet 700 meter nede i en kulmine. Når jeg ser op igennem skakten, så er der en lillebitte åbning. Det er som en lille stjerne. 

Måske var det dette syn, der inspirerede ham til at male et af sine sidste malerier. Den berømte stjernehimmel, med en dominerende gul måne og gule stjerner som overdådigt fyrværkeri.

En række nederlag

Van Gogh led mange nederlag. Han var altid nummer to. Hans storebror Vincent døde ved fødslen. Præcis et år efter blev Vincent nummer to født på samme dato. Han fik samme navn. Men han fik ikke samme anerkendelse. Moderen gik ofte til kirkegården, for at se til den døde storebror. Hun brød sig ikke så meget om nummer to. Han havde også svært ved at få sin præstefars anerkendelse.

Vincent Van Gogh mislykkedes som kunsthandler. Måske ville han ikke tage penge for kunst, som han ikke brød sig om. Han kunne ikke fordrage den akademiske verden han klarede ikke teologiens græsk, hebræisk og dogmatik. Han dumpede til en mindre missionæruddannelse. Og han kunne ikke vinde kvinderne og fik afslag på frierier.

Foredrag Van Gogh Kunst og kristendom

Missionær hos kulminearbejderne

Men han satsede alt på at evangelisere blandt minearbejdere. Han trodsede missionsledelsen og gik i gang som missionær. Og det bevirkede, at man trods alt gav ham 6 måneders prøveansættelse. Også der blev han afskediget på gråt papir, med den officielle begrundelse, at han ikke mestrede sproget og prædiken.  Men van Gogh gennemskuede dem. De syntes ikke han levede et liv, der var en missionær værdigt. Han havde ikke anstændig og ordentlig påklædning.

Vincent Van Gogh skriver til sin bror Theo i et brev.

“Du må vide, at det er med kirkens folk som med kunsterne. Der er en gammel, ofte afskyelig, tyrannisk akademisk skole, en trøstesløshedens vederstyggelighed, mennesker med et kyrads, et stålpasser af fordomme og konventioner, som, når de står i spidsen for sagerne og disponerer over stillingerne, ved et system af omsvøb søger at hjælpe deres protegéer frem og udelukke det naturlige menneske.

<a title="Vincent van Gogh
[Public domain]" href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Miners-women-carrying-sacks-the-bearers-of-the-burden-1881-_Brussels.jpg"><img data-lazyloaded=
Dem der bærer byrderne. The bearers of the burden. 1881. Wikimedia.org. Læg mærke til krucifikset på træet med den korsfæstede Kristus. Han bar vore synder.

Hans egen mor var også meget nervøs for, om Vincent havde rent pænt tøj. Og hvem skulle vaske for ham?

Hans far Theodor, moderen og selv hans gode bror og ven Theo ønskede at han rejste væk fra mineområdet.  Vincent afbrød korrespondancen med dem i næsten et år.

At være menneske blandt mennesker

Van Gogh boede blandt minearbejderne. Han gav sit gode tøj bort og iklædte sig en gammel kulsæk. Han forsøgte at blive som en af dem. Han prædikede, besøgte de syge og hjalp dem med de daglige sysler.  Van Gogh var inspireret af Tolstojs kristendom – man skal være menneske blandt mennesker. I mineområdet boede en mand, der var ødelagt af det hårde arbejde. Mange blev ikke mere en fyrre år. Minearbejderen var blevet alkoholiker og ingen turde komme ham nær. Han smed folk ud, når de besøgte ham. Men Vincent gik ind i hans hytte og talte med ham. Ikke fordømmende, men som en ven. Og i lang tid efter fortalte man, at den syge mand var blevet rask. Det var et under.

Vincent Van Gogh tegnede børn og kvinder, der bar kulsække. Og han afbildede menneskers liv. Men arbejderne forstod ikke hans sorte skitser.

Van Gogh ville gerne give dem noget kunst, som kunne give dem lidt glæde i deres hårde liv. Men de forstod det ikke og påskønnede det ikke. En del gjorde nar af ham, men en del var også glade og taknemmelige for, at han delte deres hårde liv.

Minearbejderne arbejdede alle dage ned i minernes mørke. De gik ned før solen stod op, og når de kom op efter arbejdet, så var solen gået ned. De sov lidt, og så skulle de på arbejde igen. Kun om søndagen så de solen – hvis den altså var synlig i disen og kulstøvet.

Vincent var inspireret Thomas a Kempis bog Kristi efterfølgelse

Foredrag: Van Gogh Kunst og kristendom

Nederlag og genfødsel

At blive fyret fra sin missionærstilling var et enormt nederlag for Vincent. Men det blev også en katalysator for, at han omsider indså, hvad han skulle med sit liv – han skulle blive kunstner.

Hvad er jeg i de fleste menneskers øjne? Et nul eller en særling eller en uønsket person – en der ikke hører til i samfundet og aldrig kommer til det, kort sagt lidt lavere end de laveste. Okay…, men så vil jeg gerne i mine værker vise, hvad der gemmer sig i hjertet på en særling og et nul som mig.

Vincent van Gogh i brev til Theo van Gogh, juli 1882 

Han skiftede fjerdragt.

Han begyndte at bruge blyanten igen. Kom op fra minens mørke og op i lyset.  Han begynder en rejse fra mørke til lys. Man kan se, hvordan hans malerier får mere og mere lys og flere og flere farver. Til sidst eksploderer de i farver i de sidste måneder af hans liv. Han er kommet til Arles i Syd-frankrig og her skaber han farvestrålende malerier.

Sædemanden sår.
Sædemanden sår. Læg mærke til stien, der leder tilskueren hen imod lyset.

Udviklingen går fra mørket i de sorte belgiske kulminer til lyset ved Middelhavet. Fra forurenende kul til ny og ren solenergi.

[bws_pdfprint display=’print’]

3 kommentarer til “Van Gogh i mørket”

  1. Pingback: Van Gogh i vintermørket - Kirker.dk

  2. Pingback: Van Gogh rejse Holland og Belgien - Kirkekommunikation

  3. Pingback: Van Gogh rejse Belgien - Kirkekommunikation

Leave a Reply

Scroll to Top