Samtalen gennem hele livet

Kirken møder mennesker gennem mange af livets faser. Ved begyndelsen, når barnet (eller konfirmanden) bliver døbt. Når barnet går til mini-konfirmander. Når den unge pige/mand bliver konfirmeret. Når to, der elsker hinanden bliver gift. Og ved livets afslutning, når begravelsen sker med medvirkning af en præst. 

Ved disse livsbegivenheder oplever præster og kirkens medarbejdere, at mennesker er meget glade for de kirkelige handlinger de deltager i. Det er en festdag, når barnet bliver døbt. Der er inviteret mange med i kirken. Dåbsbarnet har dåbskjole på. Øjeblikket hvor det bliver døbt opleves som stort af forældre, familie og venner. Der bliver tændt lys ved en festlig gudstjeneste.

Konfirmationen er også en stor fest, både i kirken og i hjemmet. De smukke unge mennesker er i centrum. De går fra kun at være barn til også at blive voksen. Der er gaver, men også højtid, når konfirmanden siger ja. Der er lys i kirken og i hjemmet. 

Vielsen i kirken eller et andet sted, hvor præsten deltager er højtideligt. Det er smukt, når to siger JA til hinanden. Der er lys på denne dag. Og det lyser ind i hverdagen og livet. 

Ved begravelsen, når livet er slukket, bliver der tændt lys i kirken. Det lyser ind i evigheden. 

Samtale gennem hele livet

Kirken møder mennesker ved livets store begivenheder. Og begivenheden bliver et godt minde for mange mennesker.

Men hvor længe husker de det? Hvad med tiden imellem de store kirkelige handlinger? 

Det er vigtigt at fortsætte med at have kontakt. Det er vigtigt at vande blomsten, så den ikke visner, tørrer ud og dør. 

Hvordan kan kirkens medarbejdere fortsætte med at pleje den gode relation i tiden mellem de gode begivenheder?

Hvis mennesker i tiden mellem begivenhederne, fuldstændigt glemmer kirken, eller måske melder sig helt ud, så skal vi begynde helt forfra. Men hvis vi beholder en kontakt, så er det ofte muligt at kirken forbliver i bevidstheden og opleves som en positiv livsledsager. 

Mennesker skal vide, hvad kirken tilbyder gennem hele livet. Mennesker skal vide at mange af kirkens medarbejdere er nogle, man kan tale med. Og mennesker skal opleve, at der er et fællesskab, som de kan deltage i. Kirken er et åbent hjem, dørene står åben. Hver søndag, men også mange gange i løbet af ugen er der åbne arrangementer. Og det er altid muligt at tale med en præst – døgnet rundt.