Mange åbne døre
Hjemmeside med mange indgange. Kirkens hjemmeside er som en dejligt varehus, hvor man kan gå på opdagelse og lade sig inspirere til at deltage i gudstjeneste, møder og musik.
Der skal være indgange for børn, forældre og gamle mennesker.
Struktur og godt webdesign
Hjemmesiden skal ikke være en rodebutik, men meget velstruktureret og hjælpe de besøgende med at finde det de leder efter, men også give inspiration til mere.
En avis med godt layout hjælper læseren med at finde det de søger. Store overskrifter fortæller, at her er noget vigtigt. En billedtekst bliver læst først. Indhold på højre side læses mere end indhold på venstre side.
Et billede er et håndtag – det hjælper dig med at åbne døren.
Der er også layout og design principper for en hjemmeside. Lær dem!
Bliv fundet på Google
Men det nytter ikke, hvis ingen kan finde jeres hjemmeside. Du skal også tænke på søgemaskineoptimering SEO. Så kan Google finde indhold på jeres hjemmeside. Og brugere der leder efter noget fra kirken, kan få et resultat på Google og hurtigt komme til jeres side.